Ny dansk forskning viser, at risikoen for depressive symptomer stiger markant, når tidspres og følelsesmæssige krav optræder samtidig.
Mange mennesker har et arbejde, hvor de både skal præstere og være noget for andre. Det gælder blandt andet sygeplejersker, pædagoger, lærere og ledere.
Men hvad sker der, når arbejdsdagen både kræver høj effektivitet og et stort følelsesmæssigt engagement?
Et nyt dansk studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), offentliggjort i oktober 2026, har undersøgt mere end 18.000 medarbejdere.
Resultaterne viser, at kombinationen af stor arbejdsmængde, tidspres og høje følelsesmæssige krav er forbundet med en markant øget risiko for depressive symptomer.
Det interessante er, at belastningerne ser ud til at forstærke hinanden.
Hvad betyder det i praksis?
Forestil dig en sygeplejerske, som skal håndtere bekymrede pårørende og alvorligt syge patienter, samtidig med at tiden til den enkelte patient bliver stadig kortere.
Det er ikke nødvendigvis den følelsesmæssige opgave i sig selv, der udgør den største belastning. Det kan være kombinationen af ansvar, følelsesmæssige krav og utilstrækkelig tid.
Hvad kan arbejdspladsen gøre?
Det er ikke altid muligt at reducere de følelsesmæssige krav. Men det er ofte muligt at arbejde med prioritering, opgavemængde, støtte og tid.
Stressforebyggelse handler derfor ikke kun om at gøre medarbejdere mere robuste. Det handler også om at skabe arbejdsbetingelser, hvor de kan lykkes med deres opgaver uden at blive overbelastede.
I vores arbejde med organisationer ser vi ofte, at den største lettelse kommer, når prioritering og støtte bliver tydelig for hele teamet.
https://www.nfa.dk/nyt/nyheder/2026/oktober/tidspres kombineret med hoeje foelelsesmaessige krav paa arbejdet faar risiko for depression til at stige
