← Blog

Kriser og traumer · 21.11.2026

Når barndommens krænkelser bliver til sygdom i voksenlivet

Af Anna-Mette Thomsen, autoriseret psykolog og specialist i psykotraumatologi, Inspires

Kan oplevelser fra barndommen være medvirkende til, at et menneske udvikler kroniske smerter, stressrelaterede sygdomme eller psykiske vanskeligheder mange år senere?

Ja. Forskning viser, at alvorlige belastninger i barndommen kan øge risikoen for både psykiske og fysiske helbredsproblemer i voksenlivet.

Det er en vigtig erkendelse. For hvis vi kun ser på de symptomer, et menneske har i dag, risikerer vi at overse nogle af de erfaringer, der har været med til at forme menneskets helbred.

Når kroppen vokser op i utryghed

Forestil dig et barn, der vokser op i et hjem, hvor stemningen konstant kan skifte.

Den ene dag er der ro. Den næste dag bliver barnet mødt med vrede, ydmygelser, trusler eller tavshed.

Barnet lærer hurtigt at aflæse omgivelserne.

Hvordan lyder fodtrinnene i gangen? Hvilket humør er mor eller far i? Er det sikkert at sige noget? Skal barnet gøre sig usynligt?

Denne årvågenhed kan være en nødvendig overlevelsesstrategi.

Men den har en pris.

Når et barn gentagne gange oplever fare uden tilstrækkelig beskyttelse fra trygge voksne, kan kroppens stressregulerende systemer blive påvirket.

Barnets organisme tilpasser sig et miljø, hvor utryghed bliver en tilbagevendende del af hverdagen.

Hvad sker der i kroppen?

Når vi oplever fare, aktiveres kroppens biologiske stressrespons.

Det sympatiske nervesystem øger kroppens beredskab, og hormonsystemer, blandt andet den såkaldte HPA akse, bidrager til at regulere stressreaktionen.

I en akut faresituation er disse mekanismer nyttige.

Pulsen stiger, opmærksomheden skærpes, og kroppen forbereder sig på at handle.

Normalt vil kroppen gradvist vende tilbage til en mere afbalanceret tilstand, når faren er overstået.

Men ved gentagne og langvarige belastninger kan stressreguleringen blive forstyrret.

Nogle mennesker udvikler en øget følsomhed over for trusler. Andre reagerer med følelsesmæssig lukning, udmattelse eller en nedsat oplevelse af egne kropslige signaler.

Det betyder ikke, at alle traumatiserede mennesker har et konstant forhøjet niveau af stresshormoner. Forskningen viser tværtimod, at langvarige belastninger kan være forbundet med forskellige mønstre i kroppens stressrespons.

Det afgørende er, at gentagen utryghed kan påvirke den biologiske regulering.

Begrebet allostatisk belastning

I bogen Hvordan krænkede børn bliver syge voksne beskrives blandt andet begrebet allostase.

Allostase handler om kroppens evne til at skabe stabilitet gennem tilpasning.

Når vi bliver belastede, tilpasser kroppen sig for at kunne håndtere situationen.

Men hvis belastningerne fortsætter over lang tid, kan tilpasningen blive omkostningsfuld.

Dette beskrives som allostatisk belastning.

Kroppen bruger gentagne gange ressourcer på at håndtere trusler og krav. Over tid kan det være forbundet med ændringer i blandt andet stressregulering, immunfunktion, stofskifte og hjerte kar system.

Det er en af de mekanismer, forskere undersøger for at forstå sammenhængen mellem belastende barndomsoplevelser og senere sygdom.

Hvad viser forskningen?

Et af de mest betydningsfulde forskningsprojekter på området er ACE undersøgelsen, Adverse Childhood Experiences Study, fra 1998.

Forskerne undersøgte sammenhængen mellem belastende barndomsoplevelser og voksnes helbred.

Resultaterne viste en tydelig sammenhæng mellem antallet af forskellige typer belastende barndomsoplevelser og risikoen for en række helbredsproblemer.

Det gjaldt blandt andet depression, misbrugsproblemer og flere kroniske fysiske sygdomme.

Forskningen har efterfølgende bidraget til en større forståelse af, at psykiske og fysiske helbredsproblemer ikke altid kan betragtes uafhængigt af menneskets livserfaringer.

Det er samtidig vigtigt at forstå, at statistiske sammenhænge ikke betyder, at enhver sygdom hos et menneske med en belastet barndom skyldes barndommen.

Arvelige forhold, livsstil, sociale betingelser, infektioner og mange andre faktorer har også betydning.

Barnet overlever, men strategierne kan følge med

Et barn, der lærer altid at være på vagt, kan blive en voksen, som har svært ved at slappe af.

Et barn, der lærer at tilsidesætte egne behov, kan blive en voksen, som konstant overskrider sine egne grænser.

Og et barn, der aldrig ved, hvornår det næste følelsesmæssige udbrud kommer, kan udvikle en særlig følsomhed over for konflikter og uforudsigelighed.

Det er vigtigt at forstå disse reaktioner i deres oprindelige sammenhæng.

De var måske nødvendige dengang.

Problemet opstår, når strategier, der hjalp barnet med at overleve, fortsætter i et voksenliv, hvor de ikke længere er hensigtsmæssige.

Vi skal forstå menneskets historie, ikke kun symptomerne

Når et menneske oplever langvarig psykisk eller fysisk belastning, er det relevant at undersøge både aktuelle forhold og tidligere livserfaringer.

Det er ikke det samme som at forklare alle symptomer med psykiske årsager.

Fysiske symptomer skal undersøges og behandles sundhedsfagligt.

Men det betyder, at vi bør interessere os for hele mennesket.

For et menneskes helbred formes ikke alene af gener, kost, motion og sygdomme.

Det formes også af relationer, erfaringer og de betingelser, mennesket har levet under.

Det barn, der engang måtte bruge al sin energi på at overleve, kan blive en voksen, der stadig lever med konsekvenserne. Men med forståelse og relevant behandling er forandring mulig.