Traumer opstår ikke nødvendigvis efter én enkelt begivenhed. Nogle mennesker udvikler traumatiske reaktioner efter gentagne belastninger gennem længere tid.
Når vi hører ordet traume, tænker mange på en ulykke, et overfald eller en anden voldsom hændelse.
Men nogle mennesker har gennem længere perioder levet med utryghed, vold, omsorgssvigt eller andre alvorlige belastninger.
Når belastningerne er gentagne eller langvarige, kan konsekvenserne være mere omfattende.
Hvad er kompleks PTSD?
Kompleks PTSD kan udvikles efter langvarige eller gentagne traumatiske oplevelser.
Ud over de klassiske PTSD symptomer kan personen opleve betydelige vanskeligheder med følelsesregulering, et vedvarende negativt selvbillede og problemer i nære relationer.
Det kan eksempelvis komme til udtryk gennem stærk skam, følelsen af ikke at være god nok eller vanskeligheder med at føle sig tryg sammen med andre.
Kan EMDR anvendes ved komplekse traumer?
Ja. Forskning viser, at EMDR også kan være effektiv ved PTSD efter gentagne traumatiske oplevelser i barndommen.
Et randomiseret studie med 121 deltagere sammenlignede EMDR alene med EMDR kombineret med indledende træning i følelsesregulering og relationelle færdigheder.
Begge grupper oplevede betydelige forbedringer.
En individuel behandling
Ved kompleks traumatisering er det særligt vigtigt at forstå hele menneskets situation.
Psykologen må blandt andet vurdere traumernes karakter, aktuelle symptomer, eventuel dissociation og klientens muligheder for at håndtere følelsesmæssig belastning.
Hos Inspires arbejder vi med traumebehandling ud fra en individuel vurdering og et samlet blik på menneskets livshistorie.
Selv langvarige traumatiske erfaringer behøver ikke at definere resten af livet.
