Mikroaggressioner påvirker os, men det er ikke altid, at vi er opmærksomme på dem.

Tilbage i 1970'erne opfandt professor Chester M. Pierce fra Harvard University udtrykket "mikroaggression" til at beskrive den nedgørelse og de fornærmelser, han havde været vidne til over for afroamerikanere.

Hvad er mikroaggressioner?

Mikroaggressioner er dagligdags, underspillede - og ofte utilsigtede - interaktioner eller adfærd, der kommunikerer en slags forudfattet mening eller følelse i forbindelse med en person, type eller gruppe.

Mikroaggressioner kan komme som en kommentar, kompliment eller endda en vittighed, men indeholder en skjult fornærmelse.

Mikroaggressioner er tæt knyttet til implicitte fordomme eller følelser (tanker eller følelser, du ikke vidste, du havde), og de kommunikeres ofte, uden at afsenderen er bevidst om dem. De kan komme til udtryk i en kommentar, en kompliment eller endda en vittighed, men indeholder en skjult fornærmelse. De kommer således til at afsløre en mening, holdning eller følelser, som afsender har uden for deres egen bevidsthed.

Hvordan påvirker mikroaggressioner arbejdsmiljøet?

Sker denne form for kommunikation blot en enkelt gang, kan vi oftest blot børste den af os. Møder vi den derimod gentagende gange, så kan det føles som en krænkelse – nogle gange kan modtageren over tid endda føle, at afsenderen er bevidst efter ham/hende, selvom det er utilsigtet.

Forskningen har vist, at mikroaggressioner, selvom de er små, påvirker modtagers mentale sundhed. Denne påvirkning skaber negative følelser og kan derfor i sidste ende påvirke arbejdsproduktiviteten.  

Mennesker der har været udsat for gentagende mikroaggressioner, de oplever også, at deres selvværd er lavere, og de tænker mere negativt om sig selv, fordi de føler sig ikke gode nok eller forkerte.

Det kan også skabe konflikter, der vokser over tid, og som kan være vanskelige at spore, fordi mikroaggressioner er svære at italesætte for modtageren. Til sidst vanskeliggør de derfor det gode samarbejde.

En afsender, som utilsigtet kommunikerer via mikroaggressioner, vil opleve, at andre omkring ham/hende trækker sig. Afsenderen vil mærke det, men vil ikke være klar over, hvorfor andre trækker sig. Det kan gøre ondt på afsender og skabe frustration, som kan udvikle sig til passiv-aggressiv kommunikation eller endda direkte aggressiv adfærd.

Hvad gør du som leder?

Oplever du mikroaggressioner, så kommer der her nogle gode råd til dig om, hvordan du håndterer dem på din arbejdsplads:

1. Italesæt, hvilken effekt kommentaren, komplimenten eller vittigheden skaber.
2. Italesæt høfligt, at du gerne vil frabede det fremover.
3. Vær åben over for, at afsenderen ikke er opmærksom på sin mening, holdning eller følelse.
4. Vær opmærksom på, at det er ubehageligt for afsenderen at modtage din grænsesætning. For at bevare en god kommunikation, så spørg: "Er det okay med dig, at vi kommunikerer på denne her måde: xxxxxx (giv konkrete gode eksempler, hvor afsender kommunikerer godt) fremover?".
5. Fortæl herefter, hvad du ser, afsenderen gør godt, og du ønsker mere af.

Undgå kritik og store følelsesudbrud, da det kan være vanskeligt at høflig siget fra, når du er følelsesmæssigt påvirket.

Negativ feedback stopper adfærd. Positiv feedback derimod skaber højere performance. Følg derfor op på din feedback, så du sikrer dig progression.

Læs mere om Feedback i bogen Bæredygtig coaching.